Definify.com
Definition 2025
adversaturus
adversaturus
Latin
Participle
adversātūrus m (feminine adversātūra, neuter adversātūrum); first/second declension
- about to direct
Inflection
First/second declension.
| Number | Singular | Plural | |||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Case / Gender | Masculine | Feminine | Neuter | Masculine | Feminine | Neuter | |
| nominative | adversātūrus | adversātūra | adversātūrum | adversātūrī | adversātūrae | adversātūra | |
| genitive | adversātūrī | adversātūrae | adversātūrī | adversātūrōrum | adversātūrārum | adversātūrōrum | |
| dative | adversātūrō | adversātūrō | adversātūrīs | ||||
| accusative | adversātūrum | adversātūram | adversātūrum | adversātūrōs | adversātūrās | adversātūra | |
| ablative | adversātūrō | adversātūrā | adversātūrō | adversātūrīs | |||
| vocative | adversātūre | adversātūra | adversātūrum | adversātūrī | adversātūrae | adversātūra | |