Definify.com
Definition 2025
candescens
candescens
Latin
Participle
candēscēns m, f, n (genitive candēscentis); third declension
Inflection
Third declension.
| Number | Singular | Plural | |||
|---|---|---|---|---|---|
| Case / Gender | Masc./Fem. | Neuter | Masc./Fem. | Neuter | |
| nominative | candēscēns | candēscentēs | candēscentia | ||
| genitive | candēscentis | candēscentium | |||
| dative | candēscentī | candēscentibus | |||
| accusative | candēscentem | candēscēns | candēscentēs | candēscentia | |
| ablative | candēscente, candēscentī1 | candēscentibus | |||
| vocative | candēscēns | candēscentēs | candēscentia | ||
1When used purely as an adjective.