Definify.com
Definition 2025
decedens
decedens
Latin
Participle
dēcēdēns m, f, n (genitive dēcēdentis); third declension
Inflection
Third declension.
| Number | Singular | Plural | |||
|---|---|---|---|---|---|
| Case / Gender | Masc./Fem. | Neuter | Masc./Fem. | Neuter | |
| nominative | dēcēdēns | dēcēdentēs | dēcēdentia | ||
| genitive | dēcēdentis | dēcēdentium | |||
| dative | dēcēdentī | dēcēdentibus | |||
| accusative | dēcēdentem | dēcēdēns | dēcēdentēs | dēcēdentia | |
| ablative | dēcēdente, dēcēdentī1 | dēcēdentibus | |||
| vocative | dēcēdēns | dēcēdentēs | dēcēdentia | ||
1When used purely as an adjective.