Definify.com
Definition 2025
deprehendens
deprehendens
Latin
Participle
dēprehendēns m, f, n (genitive dēprehendentis); third declension
Inflection
Third declension.
| Number | Singular | Plural | |||
|---|---|---|---|---|---|
| Case / Gender | Masc./Fem. | Neuter | Masc./Fem. | Neuter | |
| nominative | dēprehendēns | dēprehendentēs | dēprehendentia | ||
| genitive | dēprehendentis | dēprehendentium | |||
| dative | dēprehendentī | dēprehendentibus | |||
| accusative | dēprehendentem | dēprehendēns | dēprehendentēs | dēprehendentia | |
| ablative | dēprehendente, dēprehendentī1 | dēprehendentibus | |||
| vocative | dēprehendēns | dēprehendentēs | dēprehendentia | ||
1When used purely as an adjective.