Definify.com
Definition 2025
derogans
derogans
Latin
Participle
dērogāns m, f, n (genitive dērogantis); third declension
Inflection
Third declension.
| Number | Singular | Plural | |||
|---|---|---|---|---|---|
| Case / Gender | Masc./Fem. | Neuter | Masc./Fem. | Neuter | |
| nominative | dērogāns | dērogantēs | dērogantia | ||
| genitive | dērogantis | dērogantium | |||
| dative | dērogantī | dērogantibus | |||
| accusative | dērogantem | dērogāns | dērogantēs | dērogantia | |
| ablative | dērogante, dērogantī1 | dērogantibus | |||
| vocative | dērogāns | dērogantēs | dērogantia | ||
1When used purely as an adjective.