Definify.com
Definition 2025
discedens
discedens
Latin
Participle
discēdēns m, f, n (genitive discēdentis); third declension
Inflection
Third declension.
Number | Singular | Plural | |||
---|---|---|---|---|---|
Case / Gender | Masc./Fem. | Neuter | Masc./Fem. | Neuter | |
nominative | discēdēns | discēdentēs | discēdentia | ||
genitive | discēdentis | discēdentium | |||
dative | discēdentī | discēdentibus | |||
accusative | discēdentem | discēdēns | discēdentēs | discēdentia | |
ablative | discēdente, discēdentī1 | discēdentibus | |||
vocative | discēdēns | discēdentēs | discēdentia |
1When used purely as an adjective.