Definify.com
Definition 2025
dispertiens
dispertiens
Latin
Participle
dispertiēns m, f, n (genitive dispertientis); third declension
Inflection
Third declension.
| Number | Singular | Plural | |||
|---|---|---|---|---|---|
| Case / Gender | Masc./Fem. | Neuter | Masc./Fem. | Neuter | |
| nominative | dispertiēns | dispertientēs | dispertientia | ||
| genitive | dispertientis | dispertientium | |||
| dative | dispertientī | dispertientibus | |||
| accusative | dispertientem | dispertiēns | dispertientēs | dispertientia | |
| ablative | dispertiente, dispertientī1 | dispertientibus | |||
| vocative | dispertiēns | dispertientēs | dispertientia | ||
1When used purely as an adjective.