Definify.com
Definition 2025
egerendus
egerendus
Latin
Participle
egerendus m (feminine egerenda, neuter egerendum); first/second declension
- which is to be discharged
Inflection
First/second declension.
| Number | Singular | Plural | |||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Case / Gender | Masculine | Feminine | Neuter | Masculine | Feminine | Neuter | |
| nominative | ēgerendus | ēgerenda | ēgerendum | ēgerendī | ēgerendae | ēgerenda | |
| genitive | ēgerendī | ēgerendae | ēgerendī | ēgerendōrum | ēgerendārum | ēgerendōrum | |
| dative | ēgerendō | ēgerendō | ēgerendīs | ||||
| accusative | ēgerendum | ēgerendam | ēgerendum | ēgerendōs | ēgerendās | ēgerenda | |
| ablative | ēgerendō | ēgerendā | ēgerendō | ēgerendīs | |||
| vocative | ēgerende | ēgerenda | ēgerendum | ēgerendī | ēgerendae | ēgerenda | |