Definify.com
Definition 2025
emovens
emovens
Latin
Participle
ēmovēns m, f, n (genitive ēmoventis); third declension
Inflection
Third declension.
| Number | Singular | Plural | |||
|---|---|---|---|---|---|
| Case / Gender | Masc./Fem. | Neuter | Masc./Fem. | Neuter | |
| nominative | ēmovēns | ēmoventēs | ēmoventia | ||
| genitive | ēmoventis | ēmoventium | |||
| dative | ēmoventī | ēmoventibus | |||
| accusative | ēmoventem | ēmovēns | ēmoventēs | ēmoventia | |
| ablative | ēmovente, ēmoventī1 | ēmoventibus | |||
| vocative | ēmovēns | ēmoventēs | ēmoventia | ||
1When used purely as an adjective.