Definify.com
Definition 2025
eremicus
eremicus
Latin
Adjective
eremicus m (feminine eremica, neuter eremicum); first/second declension
Inflection
First/second declension.
| Number | Singular | Plural | |||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Case / Gender | Masculine | Feminine | Neuter | Masculine | Feminine | Neuter | |
| nominative | eremicus | eremica | eremicum | eremicī | eremicae | eremica | |
| genitive | eremicī | eremicae | eremicī | eremicōrum | eremicārum | eremicōrum | |
| dative | eremicō | eremicō | eremicīs | ||||
| accusative | eremicum | eremicam | eremicum | eremicōs | eremicās | eremica | |
| ablative | eremicō | eremicā | eremicō | eremicīs | |||
| vocative | eremice | eremica | eremicum | eremicī | eremicae | eremica | |
Descendants
- Eretmocerus eremicus
- Peromyscus eremicus
- Eriastrum eremicum
Related terms
References
William T Stearn (2004), “Vocabulary”, in Botanical Latin, Fourth edition, Portland, OR: Timber Press, ISBN 978-0-88192-627-9, page 399