Definify.com
Definition 2025
erodens
erodens
Latin
Participle
ērōdēns m, f, n (genitive ērōdentis); third declension
Inflection
Third declension.
| Number | Singular | Plural | |||
|---|---|---|---|---|---|
| Case / Gender | Masc./Fem. | Neuter | Masc./Fem. | Neuter | |
| nominative | ērōdēns | ērōdentēs | ērōdentia | ||
| genitive | ērōdentis | ērōdentium | |||
| dative | ērōdentī | ērōdentibus | |||
| accusative | ērōdentem | ērōdēns | ērōdentēs | ērōdentia | |
| ablative | ērōdente, ērōdentī1 | ērōdentibus | |||
| vocative | ērōdēns | ērōdentēs | ērōdentia | ||
1When used purely as an adjective.