Definify.com
Definition 2025
expergefactus
expergefactus
Latin
Participle
expergēfactus m (feminine expergēfacta, neuter expergēfactum); first/second declension
Inflection
First/second declension.
| Number | Singular | Plural | |||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Case / Gender | Masculine | Feminine | Neuter | Masculine | Feminine | Neuter | |
| nominative | expergēfactus | expergēfacta | expergēfactum | expergēfactī | expergēfactae | expergēfacta | |
| genitive | expergēfactī | expergēfactae | expergēfactī | expergēfactōrum | expergēfactārum | expergēfactōrum | |
| dative | expergēfactō | expergēfactō | expergēfactīs | ||||
| accusative | expergēfactum | expergēfactam | expergēfactum | expergēfactōs | expergēfactās | expergēfacta | |
| ablative | expergēfactō | expergēfactā | expergēfactō | expergēfactīs | |||
| vocative | expergēfacte | expergēfacta | expergēfactum | expergēfactī | expergēfactae | expergēfacta | |