Definify.com
Definition 2025
experrecturus
experrecturus
Latin
Participle
experrectūrus m (feminine experrectūra, neuter experrectūrum); first/second declension
- about to awake
Inflection
First/second declension.
| Number | Singular | Plural | |||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Case / Gender | Masculine | Feminine | Neuter | Masculine | Feminine | Neuter | |
| nominative | experrectūrus | experrectūra | experrectūrum | experrectūrī | experrectūrae | experrectūra | |
| genitive | experrectūrī | experrectūrae | experrectūrī | experrectūrōrum | experrectūrārum | experrectūrōrum | |
| dative | experrectūrō | experrectūrō | experrectūrīs | ||||
| accusative | experrectūrum | experrectūram | experrectūrum | experrectūrōs | experrectūrās | experrectūra | |
| ablative | experrectūrō | experrectūrā | experrectūrō | experrectūrīs | |||
| vocative | experrectūre | experrectūra | experrectūrum | experrectūrī | experrectūrae | experrectūra | |