Definify.com
Definition 2025
exprobrans
exprobrans
Latin
Participle
exprōbrāns m, f, n (genitive exprōbrantis); third declension
Inflection
Third declension.
| Number | Singular | Plural | |||
|---|---|---|---|---|---|
| Case / Gender | Masc./Fem. | Neuter | Masc./Fem. | Neuter | |
| nominative | exprōbrāns | exprōbrantēs | exprōbrantia | ||
| genitive | exprōbrantis | exprōbrantium | |||
| dative | exprōbrantī | exprōbrantibus | |||
| accusative | exprōbrantem | exprōbrāns | exprōbrantēs | exprōbrantia | |
| ablative | exprōbrante, exprōbrantī1 | exprōbrantibus | |||
| vocative | exprōbrāns | exprōbrantēs | exprōbrantia | ||
1When used purely as an adjective.