Definify.com
Definition 2025
fordeman
fordeman
Old English
Verb
fordēman
Conjugation
Conjugation of fordēman (weak class 1)
| infinitive | fordēman | tō fordēmanne |
|---|---|---|
| indicative | present | past |
| 1st-person singular | fordēme | fordēmde |
| 2nd-person singular | fordēmest | fordēmdest |
| 3rd-person singular | fordēmeþ | fordēmde |
| plural | fordēmaþ | fordēmdon |
| subjunctive | present | past |
| singular | fordēme | fordēmde |
| plural | fordēmen | fordēmden |
| imperative | ||
| singular | fordēm | |
| plural | fordēmaþ | |
| participle | present | past |
| fordēmende | fordēmed | |
Descendants
- Middle English: fordemen
- English: fordeem