Definify.com
Definition 2025
impellens
impellens
Latin
Participle
impellēns m, f, n (genitive impellentis); third declension
Inflection
Third declension.
| Number | Singular | Plural | |||
|---|---|---|---|---|---|
| Case / Gender | Masc./Fem. | Neuter | Masc./Fem. | Neuter | |
| nominative | impellēns | impellentēs | impellentia | ||
| genitive | impellentis | impellentium | |||
| dative | impellentī | impellentibus | |||
| accusative | impellentem | impellēns | impellentēs | impellentia | |
| ablative | impellente, impellentī1 | impellentibus | |||
| vocative | impellēns | impellentēs | impellentia | ||
1When used purely as an adjective.