Definify.com
Definition 2025
intercedens
intercedens
Latin
Participle
intercēdēns m, f, n (genitive intercēdentis); third declension
Inflection
Third declension.
| Number | Singular | Plural | |||
|---|---|---|---|---|---|
| Case / Gender | Masc./Fem. | Neuter | Masc./Fem. | Neuter | |
| nominative | intercēdēns | intercēdentēs | intercēdentia | ||
| genitive | intercēdentis | intercēdentium | |||
| dative | intercēdentī | intercēdentibus | |||
| accusative | intercēdentem | intercēdēns | intercēdentēs | intercēdentia | |
| ablative | intercēdentī | intercēdentibus | |||
| vocative | intercēdēns | intercēdentēs | intercēdentia | ||