Definify.com
Definition 2025
interdicendus
interdicendus
Latin
Participle
interdīcendus m (feminine interdīcenda, neuter interdīcendum); first/second declension
- which is to be prohibited
Inflection
First/second declension.
| Number | Singular | Plural | |||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Case / Gender | Masculine | Feminine | Neuter | Masculine | Feminine | Neuter | |
| nominative | interdīcendus | interdīcenda | interdīcendum | interdīcendī | interdīcendae | interdīcenda | |
| genitive | interdīcendī | interdīcendae | interdīcendī | interdīcendōrum | interdīcendārum | interdīcendōrum | |
| dative | interdīcendō | interdīcendō | interdīcendīs | ||||
| accusative | interdīcendum | interdīcendam | interdīcendum | interdīcendōs | interdīcendās | interdīcenda | |
| ablative | interdīcendō | interdīcendā | interdīcendō | interdīcendīs | |||
| vocative | interdīcende | interdīcenda | interdīcendum | interdīcendī | interdīcendae | interdīcenda | |