Definify.com
Definition 2025
interfecturus
interfecturus
Latin
Participle
interfectūrus m (feminine interfectūra, neuter interfectūrum); first/second declension
- about to kill
Inflection
First/second declension.
| Number | Singular | Plural | |||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Case / Gender | Masculine | Feminine | Neuter | Masculine | Feminine | Neuter | |
| nominative | interfectūrus | interfectūra | interfectūrum | interfectūrī | interfectūrae | interfectūra | |
| genitive | interfectūrī | interfectūrae | interfectūrī | interfectūrōrum | interfectūrārum | interfectūrōrum | |
| dative | interfectūrō | interfectūrō | interfectūrīs | ||||
| accusative | interfectūrum | interfectūram | interfectūrum | interfectūrōs | interfectūrās | interfectūra | |
| ablative | interfectūrō | interfectūrā | interfectūrō | interfectūrīs | |||
| vocative | interfectūre | interfectūra | interfectūrum | interfectūrī | interfectūrae | interfectūra | |