Definify.com
Definition 2025
intermoriens
intermoriens
Latin
Participle
intermoriēns m, f, n (genitive intermorientis); third declension
Inflection
Third declension.
| Number | Singular | Plural | |||
|---|---|---|---|---|---|
| Case / Gender | Masc./Fem. | Neuter | Masc./Fem. | Neuter | |
| nominative | intermoriēns | intermorientēs | intermorientia | ||
| genitive | intermorientis | intermorientium | |||
| dative | intermorientī | intermorientibus | |||
| accusative | intermorientem | intermoriēns | intermorientēs | intermorientia | |
| ablative | intermoriente, intermorientī1 | intermorientibus | |||
| vocative | intermoriēns | intermorientēs | intermorientia | ||
1When used purely as an adjective.