Definify.com
Definition 2025
oberrans
oberrans
Latin
Participle
oberrāns m, f, n (genitive oberrantis); third declension
Inflection
Third declension.
| Number | Singular | Plural | |||
|---|---|---|---|---|---|
| Case / Gender | Masc./Fem. | Neuter | Masc./Fem. | Neuter | |
| nominative | oberrāns | oberrantēs | oberrantia | ||
| genitive | oberrantis | oberrantium | |||
| dative | oberrantī | oberrantibus | |||
| accusative | oberrantem | oberrāns | oberrantēs | oberrantia | |
| ablative | oberrante, oberrantī1 | oberrantibus | |||
| vocative | oberrāns | oberrantēs | oberrantia | ||
1When used purely as an adjective.