Definify.com
Definition 2025
obsolescendus
obsolescendus
Latin
Participle
obsolēscendus m (feminine obsolēscenda, neuter obsolēscendum); first/second declension
- which is to be worn out
Inflection
First/second declension.
| Number | Singular | Plural | |||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Case / Gender | Masculine | Feminine | Neuter | Masculine | Feminine | Neuter | |
| nominative | obsolēscendus | obsolēscenda | obsolēscendum | obsolēscendī | obsolēscendae | obsolēscenda | |
| genitive | obsolēscendī | obsolēscendae | obsolēscendī | obsolēscendōrum | obsolēscendārum | obsolēscendōrum | |
| dative | obsolēscendō | obsolēscendō | obsolēscendīs | ||||
| accusative | obsolēscendum | obsolēscendam | obsolēscendum | obsolēscendōs | obsolēscendās | obsolēscenda | |
| ablative | obsolēscendō | obsolēscendā | obsolēscendō | obsolēscendīs | |||
| vocative | obsolēscende | obsolēscenda | obsolēscendum | obsolēscendī | obsolēscendae | obsolēscenda | |