Definify.com
Definition 2025
obtegendus
obtegendus
Latin
Participle
obtegendus m (feminine obtegenda, neuter obtegendum); first/second declension
- which is to be covered
Inflection
First/second declension.
| Number | Singular | Plural | |||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Case / Gender | Masculine | Feminine | Neuter | Masculine | Feminine | Neuter | |
| nominative | obtegendus | obtegenda | obtegendum | obtegendī | obtegendae | obtegenda | |
| genitive | obtegendī | obtegendae | obtegendī | obtegendōrum | obtegendārum | obtegendōrum | |
| dative | obtegendō | obtegendō | obtegendīs | ||||
| accusative | obtegendum | obtegendam | obtegendum | obtegendōs | obtegendās | obtegenda | |
| ablative | obtegendō | obtegendā | obtegendō | obtegendīs | |||
| vocative | obtegende | obtegenda | obtegendum | obtegendī | obtegendae | obtegenda | |