Definify.com
Definition 2025
opperitus
opperitus
Latin
Participle
opperītus m (feminine opperīta, neuter opperītum); first/second declension
Inflection
First/second declension.
| Number | Singular | Plural | |||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Case / Gender | Masculine | Feminine | Neuter | Masculine | Feminine | Neuter | |
| nominative | opperītus | opperīta | opperītum | opperītī | opperītae | opperīta | |
| genitive | opperītī | opperītae | opperītī | opperītōrum | opperītārum | opperītōrum | |
| dative | opperītō | opperītō | opperītīs | ||||
| accusative | opperītum | opperītam | opperītum | opperītōs | opperītās | opperīta | |
| ablative | opperītō | opperītā | opperītō | opperītīs | |||
| vocative | opperīte | opperīta | opperītum | opperītī | opperītae | opperīta | |