Definify.com
Definition 2025
permoturus
permoturus
Latin
Participle
permōtūrus m (feminine permōtūra, neuter permōtūrum); first/second declension
- about to agitate
Inflection
First/second declension.
| Number | Singular | Plural | |||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Case / Gender | Masculine | Feminine | Neuter | Masculine | Feminine | Neuter | |
| nominative | permōtūrus | permōtūra | permōtūrum | permōtūrī | permōtūrae | permōtūra | |
| genitive | permōtūrī | permōtūrae | permōtūrī | permōtūrōrum | permōtūrārum | permōtūrōrum | |
| dative | permōtūrō | permōtūrō | permōtūrīs | ||||
| accusative | permōtūrum | permōtūram | permōtūrum | permōtūrōs | permōtūrās | permōtūra | |
| ablative | permōtūrō | permōtūrā | permōtūrō | permōtūrīs | |||
| vocative | permōtūre | permōtūra | permōtūrum | permōtūrī | permōtūrae | permōtūra | |