Definify.com
Definition 2025
redimiens
redimiens
Latin
Participle
redimiēns m, f, n (genitive redimientis); third declension
Inflection
Third declension.
| Number | Singular | Plural | |||
|---|---|---|---|---|---|
| Case / Gender | Masc./Fem. | Neuter | Masc./Fem. | Neuter | |
| nominative | redimiēns | redimientēs | redimientia | ||
| genitive | redimientis | redimientium | |||
| dative | redimientī | redimientibus | |||
| accusative | redimientem | redimiēns | redimientēs | redimientia | |
| ablative | redimiente, redimientī1 | redimientibus | |||
| vocative | redimiēns | redimientēs | redimientia | ||
1When used purely as an adjective.