Definify.com
Definition 2025
refellens
refellens
Latin
Participle
refellēns m, f, n (genitive refellentis); third declension
Inflection
Third declension.
| Number | Singular | Plural | |||
|---|---|---|---|---|---|
| Case / Gender | Masc./Fem. | Neuter | Masc./Fem. | Neuter | |
| nominative | refellēns | refellentēs | refellentia | ||
| genitive | refellentis | refellentium | |||
| dative | refellentī | refellentibus | |||
| accusative | refellentem | refellēns | refellentēs | refellentia | |
| ablative | refellente, refellentī1 | refellentibus | |||
| vocative | refellēns | refellentēs | refellentia | ||
1When used purely as an adjective.