Definify.com
Definition 2025
remisturus
remisturus
Latin
Participle
remistūrus m (feminine remistūra, neuter remistūrum); first/second declension
- about to remix
Inflection
First/second declension.
| Number | Singular | Plural | |||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Case / Gender | Masculine | Feminine | Neuter | Masculine | Feminine | Neuter | |
| nominative | remistūrus | remistūra | remistūrum | remistūrī | remistūrae | remistūra | |
| genitive | remistūrī | remistūrae | remistūrī | remistūrōrum | remistūrārum | remistūrōrum | |
| dative | remistūrō | remistūrō | remistūrīs | ||||
| accusative | remistūrum | remistūram | remistūrum | remistūrōs | remistūrās | remistūra | |
| ablative | remistūrō | remistūrā | remistūrō | remistūrīs | |||
| vocative | remistūre | remistūra | remistūrum | remistūrī | remistūrae | remistūra | |