Definify.com
Definition 2025
repellens
repellens
Latin
Participle
repellēns m, f, n (genitive repellentis); third declension
Inflection
Third declension.
| Number | Singular | Plural | |||
|---|---|---|---|---|---|
| Case / Gender | Masc./Fem. | Neuter | Masc./Fem. | Neuter | |
| nominative | repellēns | repellentēs | repellentia | ||
| genitive | repellentis | repellentium | |||
| dative | repellentī | repellentibus | |||
| accusative | repellentem | repellēns | repellentēs | repellentia | |
| ablative | repellente, repellentī1 | repellentibus | |||
| vocative | repellēns | repellentēs | repellentia | ||
1When used purely as an adjective.