Definify.com
Definition 2025
ridens
ridens
Latin
Etymology
Present participle of rīdeō.
Participle
rīdēns m, f, n (genitive rīdentis); third declension
Inflection
Third declension.
| Number | Singular | Plural | |||
|---|---|---|---|---|---|
| Case / Gender | Masc./Fem. | Neuter | Masc./Fem. | Neuter | |
| nominative | rīdēns | rīdentēs | rīdentia | ||
| genitive | rīdentis | rīdentium | |||
| dative | rīdentī | rīdentibus | |||
| accusative | rīdentem | rīdēns | rīdentēs | rīdentia | |
| ablative | rīdente, rīdentī1 | rīdentibus | |||
| vocative | rīdēns | rīdentēs | rīdentia | ||
1When used purely as an adjective.