Definify.com
Definition 2025
tenendus
tenendus
Latin
Participle
tenendus m (feminine tenenda, neuter tenendum); first/second declension
- which is to be held, had
- which is to be restrained
Inflection
First/second declension.
| Number | Singular | Plural | |||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Case / Gender | Masculine | Feminine | Neuter | Masculine | Feminine | Neuter | |
| nominative | tenendus | tenenda | tenendum | tenendī | tenendae | tenenda | |
| genitive | tenendī | tenendae | tenendī | tenendōrum | tenendārum | tenendōrum | |
| dative | tenendō | tenendō | tenendīs | ||||
| accusative | tenendum | tenendam | tenendum | tenendōs | tenendās | tenenda | |
| ablative | tenendō | tenendā | tenendō | tenendīs | |||
| vocative | tenende | tenenda | tenendum | tenendī | tenendae | tenenda | |