Definify.com
Definition 2025
transcendens
transcendens
Latin
Participle
trānscendēns m, f, n (genitive trānscendentis); third declension
Inflection
Third declension.
| Number | Singular | Plural | |||
|---|---|---|---|---|---|
| Case / Gender | Masc./Fem. | Neuter | Masc./Fem. | Neuter | |
| nominative | trānscendēns | trānscendentēs | trānscendentia | ||
| genitive | trānscendentis | trānscendentium | |||
| dative | trānscendentī | trānscendentibus | |||
| accusative | trānscendentem | trānscendēns | trānscendentēs | trānscendentia | |
| ablative | trānscendente, trānscendentī1 | trānscendentibus | |||
| vocative | trānscendēns | trānscendentēs | trānscendentia | ||
1When used purely as an adjective.