Definify.com
Definition 2025
transgrediens
transgrediens
Latin
Participle
trānsgrediēns m, f, n (genitive trānsgredientis); third declension
Inflection
Third declension.
| Number | Singular | Plural | |||
|---|---|---|---|---|---|
| Case / Gender | Masc./Fem. | Neuter | Masc./Fem. | Neuter | |
| nominative | trānsgrediēns | trānsgredientēs | trānsgredientia | ||
| genitive | trānsgredientis | trānsgredientium | |||
| dative | trānsgredientī | trānsgredientibus | |||
| accusative | trānsgredientem | trānsgrediēns | trānsgredientēs | trānsgredientia | |
| ablative | trānsgrediente, trānsgredientī1 | trānsgredientibus | |||
| vocative | trānsgrediēns | trānsgredientēs | trānsgredientia | ||
1When used purely as an adjective.