Definify.com
Definition 2025
vegetaturus
vegetaturus
Latin
Participle
vegetātūrus m (feminine vegetātūra, neuter vegetātūrum); first/second declension
- about to invigorate
Inflection
First/second declension.
| Number | Singular | Plural | |||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Case / Gender | Masculine | Feminine | Neuter | Masculine | Feminine | Neuter | |
| nominative | vegetātūrus | vegetātūra | vegetātūrum | vegetātūrī | vegetātūrae | vegetātūra | |
| genitive | vegetātūrī | vegetātūrae | vegetātūrī | vegetātūrōrum | vegetātūrārum | vegetātūrōrum | |
| dative | vegetātūrō | vegetātūrō | vegetātūrīs | ||||
| accusative | vegetātūrum | vegetātūram | vegetātūrum | vegetātūrōs | vegetātūrās | vegetātūra | |
| ablative | vegetātūrō | vegetātūrā | vegetātūrō | vegetātūrīs | |||
| vocative | vegetātūre | vegetātūra | vegetātūrum | vegetātūrī | vegetātūrae | vegetātūra | |