Definify.com
Definition 2025
abscondens
abscondens
Latin
Participle
abscondēns m, f, n (genitive abscondentis); third declension
Inflection
Third declension.
| Number | Singular | Plural | |||
|---|---|---|---|---|---|
| Case / Gender | Masc./Fem. | Neuter | Masc./Fem. | Neuter | |
| nominative | abscondēns | abscondentēs | abscondentia | ||
| genitive | abscondentis | abscondentium | |||
| dative | abscondentī | abscondentibus | |||
| accusative | abscondentem | abscondēns | abscondentēs | abscondentia | |
| ablative | abscondente, abscondentī1 | abscondentibus | |||
| vocative | abscondēns | abscondentēs | abscondentia | ||
1When used purely as an adjective.