Home Search Index

Definify.com

  •  

Definition 2025


afremmen

afremmen

Dutch

Verb

afremmen

  1. (ergative) to slow down

Inflection

Inflection of afremmen (weak, separable)
infinitive afremmen
past singular remde af
past participle afgeremd
infinitive afremmen
gerund afremmen n
verbal noun —
main clause subordinate clause
present tense past tense present tense past tense
1st person singular rem af remde af afrem afremde
2nd person sing. (jij) remt af remde af afremt afremde
2nd person sing. (u) remt af remde af afremt afremde
2nd person sing. (gij) remt af remde af afremt afremde
3rd person singular remt af remde af afremt afremde
plural remmen af remden af afremmen afremden
subjunctive sing.1 remme af remde af afremme afremde
subjunctive plur.1 remmen af remden af afremmen afremden
imperative sing. rem af
imperative plur.1 remt af
participles afremmend afgeremd
1) Archaic.

Anagrams

  • remmen af

Etymology

From af +‎ remmen.

Pronunciation

  • IPA(key): /ˈɑfrɛmə(n)/

Similar Results

© 2025 Definify.com · All rights reserved.

Privacy · About · Terms