Definify.com
Definition 2025
afstammen
afstammen
Dutch
Verb
afstammen
Inflection
| Inflection of afstammen (weak, separable) | ||||
|---|---|---|---|---|
| infinitive | afstammen | |||
| past singular | stamde af | |||
| past participle | afgestamd | |||
| infinitive | afstammen | |||
| gerund | afstammen n | |||
| verbal noun | — | |||
| main clause | subordinate clause | |||
| present tense | past tense | present tense | past tense | |
| 1st person singular | stam af | stamde af | afstam | afstamde |
| 2nd person sing. (jij) | stamt af | stamde af | afstamt | afstamde |
| 2nd person sing. (u) | stamt af | stamde af | afstamt | afstamde |
| 2nd person sing. (gij) | stamt af | stamde af | afstamt | afstamde |
| 3rd person singular | stamt af | stamde af | afstamt | afstamde |
| plural | stammen af | stamden af | afstammen | afstamden |
| subjunctive sing.1 | stamme af | stamde af | afstamme | afstamde |
| subjunctive plur.1 | stammen af | stamden af | afstammen | afstamden |
| imperative sing. | stam af | |||
| imperative plur.1 | stamt af | |||
| participles | afstammend | afgestamd | ||
| 1) Archaic. | ||||