Definify.com
Definition 2025
asservitus
asservitus
Latin
Participle
asservītus m (feminine asservīta, neuter asservītum); first/second declension
Inflection
First/second declension.
| Number | Singular | Plural | |||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Case / Gender | Masculine | Feminine | Neuter | Masculine | Feminine | Neuter | |
| nominative | asservītus | asservīta | asservītum | asservītī | asservītae | asservīta | |
| genitive | asservītī | asservītae | asservītī | asservītōrum | asservītārum | asservītōrum | |
| dative | asservītō | asservītō | asservītīs | ||||
| accusative | asservītum | asservītam | asservītum | asservītōs | asservītās | asservīta | |
| ablative | asservītō | asservītā | asservītō | asservītīs | |||
| vocative | asservīte | asservīta | asservītum | asservītī | asservītae | asservīta | |