Definify.com
Definition 2025
beduidend
beduidend
Dutch
Adjective
beduidend (comparative beduidender, superlative beduidendst)
Inflection
| Inflection of beduidend | ||||
|---|---|---|---|---|
| uninflected | beduidend | |||
| inflected | beduidende | |||
| comparative | beduidender | |||
| positive | comparative | superlative | ||
| predicative/adverbial | beduidend | beduidender | het beduidendst het beduidendste |
|
| indefinite | m./f. sing. | beduidende | beduidendere | beduidendste |
| n. sing. | beduidend | beduidender | beduidendste | |
| plural | beduidende | beduidendere | beduidendste | |
| definite | beduidende | beduidendere | beduidendste | |
| partitive | beduidends | beduidenders | — | |
Antonyms
Derived terms
Participle
beduidend
Inflection
| Inflection of beduidend | ||||
|---|---|---|---|---|
| uninflected | beduidend | |||
| inflected | beduidende | |||
| comparative | — | |||
| positive | ||||
| predicative/adverbial | beduidend beduidende |
|||
| indefinite | m./f. sing. | beduidende | ||
| n. sing. | beduidend | |||
| plural | beduidende | |||
| definite | beduidende | |||
| partitive | beduidends | |||