Definify.com
Definition 2025
beduidend
beduidend
Dutch
Adjective
beduidend (comparative beduidender, superlative beduidendst)
Inflection
Inflection of beduidend | ||||
---|---|---|---|---|
uninflected | beduidend | |||
inflected | beduidende | |||
comparative | beduidender | |||
positive | comparative | superlative | ||
predicative/adverbial | beduidend | beduidender | het beduidendst het beduidendste |
|
indefinite | m./f. sing. | beduidende | beduidendere | beduidendste |
n. sing. | beduidend | beduidender | beduidendste | |
plural | beduidende | beduidendere | beduidendste | |
definite | beduidende | beduidendere | beduidendste | |
partitive | beduidends | beduidenders | — |
Antonyms
Derived terms
Participle
beduidend
Inflection
Inflection of beduidend | ||||
---|---|---|---|---|
uninflected | beduidend | |||
inflected | beduidende | |||
comparative | — | |||
positive | ||||
predicative/adverbial | beduidend beduidende |
|||
indefinite | m./f. sing. | beduidende | ||
n. sing. | beduidend | |||
plural | beduidende | |||
definite | beduidende | |||
partitive | beduidends |