Definify.com
Definition 2025
bibberen
bibberen
Dutch
Verb
bibberen
Inflection
| Inflection of bibberen (weak) | ||||
|---|---|---|---|---|
| infinitive | bibberen | |||
| past singular | bibberde | |||
| past participle | gebibberd | |||
| infinitive | bibberen | |||
| gerund | bibberen n | |||
| verbal noun | — | |||
| present tense | past tense | |||
| 1st person singular | bibber | bibberde | ||
| 2nd person sing. (jij) | bibbert | bibberde | ||
| 2nd person sing. (u) | bibbert | bibberde | ||
| 2nd person sing. (gij) | bibbert | bibberde | ||
| 3rd person singular | bibbert | bibberde | ||
| plural | bibberen | bibberden | ||
| subjunctive sing.1 | bibbere | bibberde | ||
| subjunctive plur.1 | bibberen | bibberden | ||
| imperative sing. | bibber | |||
| imperative plur.1 | bibbert | |||
| participles | bibberend | gebibberd | ||
| 1) Archaic. | ||||