Definify.com
Definition 2025
compellens
compellens
Latin
Participle
compellēns m, f, n (genitive compellentis); third declension
Inflection
Third declension.
Number | Singular | Plural | |||
---|---|---|---|---|---|
Case / Gender | Masc./Fem. | Neuter | Masc./Fem. | Neuter | |
nominative | compellēns | compellentēs | compellentia | ||
genitive | compellentis | compellentium | |||
dative | compellentī | compellentibus | |||
accusative | compellentem | compellēns | compellentēs | compellentia | |
ablative | compellente, compellentī1 | compellentibus | |||
vocative | compellēns | compellentēs | compellentia |
1When used purely as an adjective.