Definify.com
Definition 2025
digressurus
digressurus
Latin
Participle
dīgressūrus m (feminine dīgressūra, neuter dīgressūrum); first/second declension
- about to digress
Inflection
First/second declension.
| Number | Singular | Plural | |||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Case / Gender | Masculine | Feminine | Neuter | Masculine | Feminine | Neuter | |
| nominative | dīgressūrus | dīgressūra | dīgressūrum | dīgressūrī | dīgressūrae | dīgressūra | |
| genitive | dīgressūrī | dīgressūrae | dīgressūrī | dīgressūrōrum | dīgressūrārum | dīgressūrōrum | |
| dative | dīgressūrō | dīgressūrō | dīgressūrīs | ||||
| accusative | dīgressūrum | dīgressūram | dīgressūrum | dīgressūrōs | dīgressūrās | dīgressūra | |
| ablative | dīgressūrō | dīgressūrā | dīgressūrō | dīgressūrīs | |||
| vocative | dīgressūre | dīgressūra | dīgressūrum | dīgressūrī | dīgressūrae | dīgressūra | |