Definify.com
Definition 2025
divellens
divellens
Latin
Participle
dīvellēns m, f, n (genitive dīvellentis); third declension
Inflection
Third declension.
| Number | Singular | Plural | |||
|---|---|---|---|---|---|
| Case / Gender | Masc./Fem. | Neuter | Masc./Fem. | Neuter | |
| nominative | dīvellēns | dīvellentēs | dīvellentia | ||
| genitive | dīvellentis | dīvellentium | |||
| dative | dīvellentī | dīvellentibus | |||
| accusative | dīvellentem | dīvellēns | dīvellentēs | dīvellentia | |
| ablative | dīvellente, dīvellentī1 | dīvellentibus | |||
| vocative | dīvellēns | dīvellentēs | dīvellentia | ||
1When used purely as an adjective.