Definify.com
Definition 2025
divergiturus
divergiturus
Latin
Participle
divergitūrus m (feminine divergitūra, neuter divergitūrum); first/second declension
- about to diverge
Inflection
First/second declension.
Number | Singular | Plural | |||||
---|---|---|---|---|---|---|---|
Case / Gender | Masculine | Feminine | Neuter | Masculine | Feminine | Neuter | |
nominative | divergitūrus | divergitūra | divergitūrum | divergitūrī | divergitūrae | divergitūra | |
genitive | divergitūrī | divergitūrae | divergitūrī | divergitūrōrum | divergitūrārum | divergitūrōrum | |
dative | divergitūrō | divergitūrō | divergitūrīs | ||||
accusative | divergitūrum | divergitūram | divergitūrum | divergitūrōs | divergitūrās | divergitūra | |
ablative | divergitūrō | divergitūrā | divergitūrō | divergitūrīs | |||
vocative | divergitūre | divergitūra | divergitūrum | divergitūrī | divergitūrae | divergitūra |