Definify.com
Definition 2025
doemen
doemen
Dutch
Verb
doemen
Inflection
| Inflection of doemen (weak) | ||||
|---|---|---|---|---|
| infinitive | doemen | |||
| past singular | doemde | |||
| past participle | gedoemd | |||
| infinitive | doemen | |||
| gerund | doemen n | |||
| verbal noun | — | |||
| present tense | past tense | |||
| 1st person singular | doem | doemde | ||
| 2nd person sing. (jij) | doemt | doemde | ||
| 2nd person sing. (u) | doemt | doemde | ||
| 2nd person sing. (gij) | doemt | doemde | ||
| 3rd person singular | doemt | doemde | ||
| plural | doemen | doemden | ||
| subjunctive sing.1 | doeme | doemde | ||
| subjunctive plur.1 | doemen | doemden | ||
| imperative sing. | doem | |||
| imperative plur.1 | doemt | |||
| participles | doemend | gedoemd | ||
| 1) Archaic. | ||||