Definify.com
Definition 2025
dreigen
dreigen
Dutch
Verb
dreigen
Inflection
| Inflection of dreigen (weak) | ||||
|---|---|---|---|---|
| infinitive | dreigen | |||
| past singular | dreigde | |||
| past participle | gedreigd | |||
| infinitive | dreigen | |||
| gerund | dreigen n | |||
| verbal noun | — | |||
| present tense | past tense | |||
| 1st person singular | dreig | dreigde | ||
| 2nd person sing. (jij) | dreigt | dreigde | ||
| 2nd person sing. (u) | dreigt | dreigde | ||
| 2nd person sing. (gij) | dreigt | dreigde | ||
| 3rd person singular | dreigt | dreigde | ||
| plural | dreigen | dreigden | ||
| subjunctive sing.1 | dreige | dreigde | ||
| subjunctive plur.1 | dreigen | dreigden | ||
| imperative sing. | dreig | |||
| imperative plur.1 | dreigt | |||
| participles | dreigend | gedreigd | ||
| 1) Archaic. | ||||