Definify.com
Definition 2025
egerem
egerem
Hungarian
Noun
egerem
- first-person singular (single possession) possessive of egér
Declension
| Inflection (stem in -e-, front unrounded harmony) | ||
|---|---|---|
| singular | plural | |
| nominative | egerem | — |
| accusative | egeremet | — |
| dative | egeremnek | — |
| instrumental | egeremmel | — |
| causal-final | egeremért | — |
| translative | egeremmé | — |
| terminative | egeremig | — |
| essive-formal | egeremként | — |
| essive-modal | egeremül | — |
| inessive | egeremben | — |
| superessive | egeremen | — |
| adessive | egeremnél | — |
| illative | egerembe | — |
| sublative | egeremre | — |
| allative | egeremhez | — |
| elative | egeremből | — |
| delative | egeremről | — |
| ablative | egeremtől | — |