Definify.com
Definition 2025
exuberandus
exuberandus
Latin
Participle
exuberandus m (feminine exuberanda, neuter exuberandum); first/second declension
- which is to be abounded
Inflection
First/second declension.
| Number | Singular | Plural | |||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Case / Gender | Masculine | Feminine | Neuter | Masculine | Feminine | Neuter | |
| nominative | exūberandus | exūberanda | exūberandum | exūberandī | exūberandae | exūberanda | |
| genitive | exūberandī | exūberandae | exūberandī | exūberandōrum | exūberandārum | exūberandōrum | |
| dative | exūberandō | exūberandō | exūberandīs | ||||
| accusative | exūberandum | exūberandam | exūberandum | exūberandōs | exūberandās | exūberanda | |
| ablative | exūberandō | exūberandā | exūberandō | exūberandīs | |||
| vocative | exūberande | exūberanda | exūberandum | exūberandī | exūberandae | exūberanda | |