Definify.com
Definition 2025
exuberans
exuberans
Latin
Participle
exūberāns m, f, n (genitive exūberantis); third declension
Inflection
Third declension.
| Number | Singular | Plural | |||
|---|---|---|---|---|---|
| Case / Gender | Masc./Fem. | Neuter | Masc./Fem. | Neuter | |
| nominative | exūberāns | exūberantēs | exūberantia | ||
| genitive | exūberantis | exūberantium | |||
| dative | exūberantī | exūberantibus | |||
| accusative | exūberantem | exūberāns | exūberantēs | exūberantia | |
| ablative | exūberante, exūberantī1 | exūberantibus | |||
| vocative | exūberāns | exūberantēs | exūberantia | ||
1When used purely as an adjective.