Definify.com
Definition 2025
findens
findens
Latin
Participle
findēns m, f, n (genitive findentis); third declension
Inflection
Third declension.
| Number | Singular | Plural | |||
|---|---|---|---|---|---|
| Case / Gender | Masc./Fem. | Neuter | Masc./Fem. | Neuter | |
| nominative | findēns | findentēs | findentia | ||
| genitive | findentis | findentium | |||
| dative | findentī | findentibus | |||
| accusative | findentem | findēns | findentēs | findentia | |
| ablative | findente, findentī1 | findentibus | |||
| vocative | findēns | findentēs | findentia | ||
1When used purely as an adjective.